![\"\"](\"https:\/\/adelinelacour.dk\/wp-content\/uploads\/Adeline-i-Annes-streg-lil-213x300.jpg\")
<\/p>\nDatter af Giselle de la Motte og Christian la Cour.<\/p>\n
F\u00f8dt 26. august 1902 i Paris.<\/p>\n
<\/p>\n
Hendes maman, Giselle, havde v\u00e6ret en af Paris’ store demimonder. Hun havde v\u00e6ret rig, smuk og ber\u00f8mt. Hun havde danset ballet, indtil en hertug havde forelsket sig og valgt hende som sin officielle elskerinde. Han havde betalt alt \u2013<\/span> en k\u00e6mpe lejlighed, tjenestefolk, smykker, fantastiske kjoler, fester\u2026 men frihed var der ikke meget af. Hertugen var meget jaloux og overv\u00e5gede Giselle, men hun havde alligevel haft en hemmelig elsker, som var mester i forkl\u00e6dning, og som var Adelines papa. Hertugen n\u00e5ede aldrig at opdage det, for han blev sendt i krig i Afrika og kom aldrig hjem. S\u00e5 Adeline var vokset op i luksuri\u00f8se omgivelser i et fint kvarter i Paris, med guvernante og dansetimer og klaverspil og arrangerede selskaber med j\u00e6vnaldrende. <\/span><\/p>\n Da Adeline fyldte syv, blev hendes maman syg. Meget syg. S\u00e5 afkr\u00e6ftet hun ikke orkede at tale med nogen mere end en halv times tid om dagen, og Adeline blev elev p\u00e5 den bedste kostskole for piger i Paris. Den seneste sommerferie havde v\u00e6ret en pr\u00f8velse, for Adelines guvernante var kun ansat i ferien og var ikke specielt interesseret i Adeline men derimod i en ung mand, som hed Pierre. Det bet\u00f8d, de gik den samme tur hver dag, s\u00e5 guvernanten kunne kissemisse i parken, og Adeline kunne kede sig ihjel imens. <\/span><\/p>\n N\u00e5r man var otte \u00e5r og fra et velhavende hjem, var der ikke meget, man kunne. L\u00e6se b\u00f8ger, g\u00e5 tur i parken \u2013<\/span> med sin guvernante naturligvis \u2013<\/span> m\u00e5ske k\u00f8be en pose fr\u00f8 og fodre fugle. Man m\u00e5tte absolut ingenting andet end tie stille og se s\u00f8d ud. Det sidste var ikke s\u00e5 sv\u00e6rt, for Adeline var allerede en k\u00f8n pige, og s\u00e5 blev man automatisk regnet for s\u00f8d. Hendes liv var komfortabelt og begr\u00e6nset, og kun b\u00f8gerne hjalp. Med dem kunne hun drage ud i verden og forsvinde fra sit indelukkede liv og l\u00e6re om alle mulige ting, som var interessante. Desv\u00e6rre mestendels ting, som piger ikke skulle interessere sig for som f.eks. videnskab og opdagelsesrejser og den slags. Men hun kunne forts\u00e6tte i tankerne og dagdr\u00f8mme sig v\u00e6k fra guvernanten og parken, n\u00e5r hun var parkeret p\u00e5 en b\u00e6nk i timevis.<\/span><\/p>\n P\u00e5 skolen var alting skemalagt \u2013<\/span> ogs\u00e5 fritiden, og der var det heldigvis helt i orden at l\u00e6se b\u00f8ger af alle mulige slags, ogs\u00e5 for piger. Hun havde haft veninder, ogs\u00e5 en bedsteveninde, indtil hun havde fortalt om sin mamans sygdom, og at hendes papa ville komme at hente hende. S\u00e5 havde hendes bedste veninde skraldergrinet og gjort nar, og s\u00e5 var det venskab forbi. <\/span><\/p>\n Nu bor Adeline i K\u00f8benhavn med sin far og sin stedmor, Anna, som hun nu kalder maman. Hun er retstekniker og arbejder bl.a. for Opdagerpolitiet, hvor Adelines far Christian er overopdager. Adeline er heldig. Hun ligner sin nye familie. De er alle sammen sjove, livlige, intelligente, musiske, kreative, viljest\u00e6rke, nysgerrige, kloge, tolerante og exentriske for ikke at sige sm\u00e5sk\u00f8re. Her passer hun ind. H\u00f8rer til. Har hjemme. Ikke mindst n\u00e5r hun f\u00e5r lov at lave sine egne kemiske fors\u00f8g i Annas laboratorium. Hun kan stille en million sp\u00f8rgsm\u00e5l hver dag og f\u00e5r svar p\u00e5 dem alle sammen.<\/span><\/p>\n Du kan l\u00e6se mere om Adelines for\u00e6ldre p\u00e5 Lendorph & la Cour<\/a> og m\u00f8de hende som voksen som husdetektiv i Merkantia<\/a> serien.<\/p>\n \n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Datter af Giselle de la Motte og Christian la Cour. F\u00f8dt 26. august 1902 i Paris. Hendes maman, Giselle, havde v\u00e6ret en af Paris’ store demimonder. Hun havde v\u00e6ret rig, smuk og ber\u00f8mt. Hun havde danset ballet, indtil en hertug havde forelsket sig og valgt hende som sin officielle elskerinde. Han havde betalt alt \u2013 … <\/p>\n